Facebook og ytringsfrihed

På det seneste har der været en del “sager”, hvor Facebook har fjernet noget, nogen har skrevet på deres Facebook-væg. Det har givet anledning til en del kritik af Facebook over, at Facebook krænker deres ytringsfrihed. Men nej. Facebook krænker ingens ytringsfrihed. Alle må, nøjagtig som for 10 år siden, sige hvad de vil, når de vil. Men – som det også var tilfældet for 10 år siden – ikke hvor de vil.

Man kunne forestille sig følgende scenarie:

Børge: Hej Christian, må jeg låne din bil?

Christian: Ja, men du må ikke spise mad i den, for det krummer.

Børge: Hvad?! At spise er da en menneskeret. Vil du nægte mig den menneskeret, det er at spise?!

Christian: Ja, hvis det skal foregå i min bil. Uden for bilen kan du da æde lige så tosset, du vil. Take it or leave it.

Det er der vel ikke rigtigt nogen, der kan hidse sig op over? Jo, måske Børge. Men de fleste andre ville da tage det som ganske naturligt, at der følger nogle forbehold med – eksplicitte eller ej -, når man låner andre noget. Hvorfor skulle det være anderledes for Facebook. Vi låner noget serverplads hos Facebook, og der følger nogle forbehold med.

Take it or leave it.

Problemet, vi bør fokusere på, er, at Facebook er blevet så integreret en del af vores allesammens (i hvert fald manges) hverdag, at vi tager det for givet, at vi ejer det som en kanal for vores kommunikation. Det gør vi ikke. Facebook er Facebooks kanal for vores kommunikation. Det er ikke vores væg. Det er Facebooks væg, som vi låner. Og Facebook har opstillet nogle regler (som ingen af os har læst, bevares. Men de er trods alt frit tilgængelige). De har også det seneste lange stykke tid haft travlt med at skrive algoritmer, der gør, at vi kun ser noget indhold og ikke ser andet indhold. Facebook censurerer altså allerede i én eller anden grad.

Senest var det Louise Harts Facebook-profil, det gik ud over. Før det, var det den norske Statsminister, osv. osv. osv. Og de har jo al mulig ret til at kommunikere lige så meget historie og personlige sejre, som de har lyst til. De skal bare finde en platform, hvor det er dem selv, der bestemmer.

Facebook som offentlig platform er også et debatemne hos medierne, fordi internettrafikken forsvinder fra mediehusenes avis-platforme og over på Facebooks servere. Men problemet ligger jo ikke hos Facebook. Det ligger hos Facebooks brugere, der i høj grad undlader at bruge andre kanaler, fordi Facebook har lavet et produkt, som er så appetitligt, at det er det eneste rigtig mange mennesker gider at bruge.

Nå. Når alt det er sagt, viser det sig jo, at det faktisk har en effekt, at så mange reagerer, når de oplever, at de bliver behandlet uretfærdigt. For Facebook har siden Aftenpostens chefredaktør skrev et åbent brev til Zuckerberg, hvori han kritiserede, at Facebook havde fjernet billedet fra Statsministerens væg, ændret holdning til billedet af den brændende Vietnam-pige – men altså endnu ikke Louise Harts sejrsfoto.

Og hvorfor er det så, at Facebook ikke kan være ligeglade med, hvad vi poster på vores væg? Hvorfor afskriver de sig ikke bare ansvaret og lader stå til? Én grund kunne være, at Zuckerberg har en økonomisk agenda. Facebooks forklaring går på, at de er et verdensomspændende medium, som derfor har verdensomspændende hensyn at tage. Det er jo sympatisk nok… På en måde. En anden forklaring kunne være mere praktisk: Hvis redaktørerne ved Facebook ikke censurerer og vælger til og fra, kunne det hurtigt ende i totalt kaos, og så er platformen ikke så meget værd længere, vel. Se fx hvordan det gik med Microsofts “kunstigt intelligente” chat-bot på Twitter, som skulle lære fra brugerne. Zuckerberg er ikke interesseret i, at Facebook ender som en online fascistisk propagandasøjle…

Det var vist mine 25 øre i denne omgang…

Vejledning: Sidetal og indholdsfortegnelse

Denne vejledning viser, hvordan man kan lave sidetal i Word 2011 til Mac. Det viser sig nemlig, at det driller en hel del at få tallene til at passe, når man gerne vil have både abstract, forside og indholdsfortegnelse i samme dokument, og samtidig gerne vil have opgavens første side med indledning til at være side 1.Vis sidetal på første side

For at få det til at virke, skal man lave sektioner til de forskellige del af opgaven. Én sektion til abstract, én til forsiden, én til indholdsfortegnelsen og én til selve opgaven.

Når man har de tre sektioner, skal man så indsætte sidetal for alle tre sektioner, og her skal man huske, at fjerne fluebenet i det felt, der hedder “Vis sidetal på første side”. Det næste man skal være opmærksom på, er at vælge, at sidenummereringen skal begynde med side 1.Begynd med side 1 Når man har gjort det på alle tre sektioner, skulle man gerne have en opgave, der ingen sidetal har på de første tre sider (hhv. abstract, forside og indholdsfortegnelse). Første side – typisk med indledning – skulle så gerne være side 1.

God fornøjelse.

Hjælp til selvhjælp: Do Not Disturb!

For nyligt kunne man læse om Terese og Nanna, der sender hinanden 90-100 beskeder om dagen. Selvom det skulle være højt sat, er virkeligheden, at vi får en hel del beskeder på DnD01
mobilen i løbet af en dag, og det kan være med til at ødelægge vores koncentration, og undersøgelser peger på, at mange synes det er forstyrrende.

Instagram, Facebook, Snapchat, gammeldags SMS osv. osv. ryster i lommen, hver gang der sker noget nyt, og det er mange forstyrrelser i løbet af en dag, hvis vi hver gang skal have telefonen op og se, hvem der nu har fundet en sjov video af en kat, der spiller covernumre på guitar.

DnD03

Det kan være forstyrrende for omgivelserne, hvis ens telefon bipper på de forkerte tidspunkter, og det kan være svært at lade være med at kigge, når telefonen dinger, tweeter eller blipper, og det er for så vidt ganske naturligt.

Jeg husker ikke altid at slå “Forstyr ikke” til manuelt, men der er heldigvis en løsning, som med iOS7 er indbygget i telefonens system.

DnD04

Forstyr ikke” gør præcis, hvad navnet antyder: Den slår alle forstyrrelser fra. Man får stadig sine beskeder og notifikationer, men telefonen modtager dem uden at lave lyde, brumme eller lyse op. Så kan man checke sine beskeder og lign., når det passer én selv i stedet for, at de kommer ubelejligt, for alle notifikationer bliver vist på låseskærmen, som de plejer.

Man kan lave en planlagt ‘stilletid’ på telefonen, så man ikke glemmer at slå det til, når man møder på arbejde eller i skole.

DnD02

Hvis man er nervøs for, at ens bedste ven ikke kan få fat i én, hvis der sker noget uventet, kan man indstille “Forstyr ikke” til at tillade opkald fra visse personer eller ens favoritliste. Man kan også slå “Gentagede opkald” til, så telefonen vil give lyd, hvis det samme nummer prøver at ringe mere end én gang inden for tre minutter.

Hvis man tager notater på en Mac, kan man slå den
sammefunktiontil på ns computer, mens man er i skole eller på arbejde. Klik på“Notifikationer” og rul opad.DnD05

Så vidt jeg kan se, er det også muligt at slå til, selvom man har en Android-telefon.