Selvom det ikke udmønter sig til meget, hober der sig en hel masser idéer op, som ryger på min to-do-liste over ting, jeg gerne vil poste her på hjemmesiden. De fleste af dem bliver ikke til noget (som det jo tydeligt fremgår – eller ikke fremgår – post-frekvensen). Men én af de elementer, der burde være relativt nem at poste om er min liste over årets læste bøger. Når det er sagt, kan jeg jo så også se, at sidst jeg skrev noget om læste bøger var i 2019…

Men her kommer min oversigt fra 2022! Det er blevet til 25 bøger, som jeg har talt med. Jeg er endnu ikke blevet helt enig med mig selv om, hvilke ting, der kommer på listen, og hvilke, der bare er “almindelig læsning”. I 2022 havde jeg besluttet mig for at inkludere lydbøger også. Jeg har ellers tidligere gjort noget ud af at markere dem særskilt, så jeg kunne holde styr på, hvor meget jeg havde “læst rigtigt”, og hvor meget, der var snydelæsning. Men jeg opdagede jo, at når jeg ikke anser lydbøgerne for snyd, får jeg “læst” meget mere, og det er jo sådan set, dét jeg er ude efter: flere gode læseoplevelser.

I år – 2023 – er jeg nået lidt længere i dialogen med mig selv, og jeg er nået frem til, at det er helt okay med lydbøger, så længe jeg også har og tager mig tid til fordybelsen, der ligger i at sidde og glo på en side i en bog. Det passer mig godt at gå en vant rute, mens jeg hører lydbøger eller cykler en tur, men jeg synes også, det er vigtigt bare at sidde stille og læse.

Jeg registrerer titel, forfatter, start- og slutdato i et regneark, hvor jeg også angiver, hvilket medium, jeg læser i (lydbog, kindle, papir, iPad) og hvad jeg syntes om bogen. Dem overfører jeg så til Goodreads, som er hurtig til at lave sådan en statistisk oversigt, som ovenfor, og det bliver så den, jeg poster her. Det er nemt og relativt let tilgængeligt, og vigtigst af alt, så forpligter det ikke mig til at bruge lang til på at skrive, hvad jeg synes om bøgerne, jeg har læst.

Jeg er altid interesseret i at høre, hvad jeg går glip af, så hvis du – potentielle læser – har et bud på en god læseoplevelse, så skriv det endeligt her, så jeg kan få skrevet den på listen.

Kategorier: Bøger

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.