Så blev jeg færdig med at læse Hold masken eller der falder brænde ned. Det er en mail-korrespondance mellem Mickael Jeppesen og Anders Lund Madsen. Formålet med deres skriven frem og tilbage, var at forsøge at svare på livets store spørgsmål: Hvorfor skal vi dø? Er du bange for at dø? Hvad er meningen med livet? Den slags vidtragende spørgsmål.

De skulle så udveksle synspunkter og se om de kunne bliver klogere på livet og hinanden.

Jeg vil ikke gå i detaljer med indholdet, for det er faktisk ret omfattende, og da der ikke er nogen plotlinje, er det svært at få det hele med, uden at afsløre rigtig meget. Men alt i alt, synes jeg er en god bog, som jeg klart kan anbefale. Den er ikke så morsom, som jeg havde regnet med, men det gør bestemt ikke noget. Den viser en mere alvorlig side af de to, som man måske ikke er vant til at se. Helt humorforladt er den dog ikke – der var flere steder, hvor jeg trak på smilebåndet – den er bestemt ikke kedelig.

Begge forfattere skriver rigtig flot og flydende, så det af og til er en fryd at læse. Det gode ved denne slags mail-korrespondance er, at man kan tage 2-3 mails af gangen og så lægge den fra sig og så lave noget andet. Den egner sig rigtig godt til godnat-læsning.

Så hvis du har 250 kr. du ikke ved, hvad du skal gøre af, kan du gå ned til boghandleren eller klikke her.

Nå ja, og så kan de ikke lide Hanne Vibeke Holst, og det er jo også værd at tage med

Kategorier: Magic

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.