Det er et år siden jeg sidst købte et spil. Nu har jeg gjort det igen.
Call of Duty 2 (CoD2) er et first person WWII krigsspil, og lad mig med det samme sige, at jeg er ret imponeret! Det kan dog være, at det hænger sammen med, at der er så lang tid imellem, at jeg køber spil. Det jeg har at sammenligne med, er nemlig Medal of Honor, som jeg også var meget begejstret for.
Jeg er endnu ikke kommet så langt, så det er for tidligt at sige noget om spillets holdbarhed, men ind til videre, er jeg ret godt tilfreds.
Der er en kanon stemning i spillet, og grafikken er der ikke noget at klage over. Man kan se på de andre soldater, at det er koldt i Rusland, for deres ånde damper, når de løber ude. Der er kælet for detaljerne og det er dét der gør stemningen så intens. Man kan se de andre gnide deres hænder fordi de fryser og fjenderne kalder kommandoer til hinanden på tysk. Det er simpelthen fabelagtigt.
Jeg fortæller nok noget mere, når jeg er kommet lidt videre…
0 Kommentarer