I aften er det jo Sankt Hans aften, for de der ikke måtte have luret det. Det betyder…… Ja, hvad betyder det egentlig? Hvorfor holder vi Sankt Hans? Det slog mig, at jeg faktisk ikke er helt klar over det… Her er hvad jeg kom frem til:

1. Det er noget med et bål.
Og på det bål skal brændes nogle hekse. Men hvorfor, ved jeg ikke… Den sidste heks blev brændt i Danmark d. 4. april 1693!! (det var Anne Palles, og hun blev faktisk benådet, og fik derfor kappet knoppen af inden de smed hende på bålet) Det er altså 313 år siden! Jeg synes ikke umiddelbart, at der er noget at fejre ved sådan en afbrænding af mennesker… Der er dog nogen der siger, at afbrændingen af hekse på Sankt Hans bål, først er noget der kommet til i starten af 1900-tallet, hvor de åbenbart mente, at vi skulle til at mindes Middelalderen… Det er da noget underligt noget, så dén køber jeg ikke…

2. Så er der det med solhverv.
Det er jo også i den her tid… Det er noget med at vi går mørkere tider i møde, fordi vi nu har passeret årets længste dag. Sankt Hans skulle faktisk være en gammel nordisk tradition, for at hylde guderne… Det passer også godt med, at man hylder naturen, der viser sig fra sin mest livlige side ved denne tid. Men… Hmm… Hvorfra kommer så Sankt Hans?

3. Johannes Døberen
Ja, Sankt Hans er faktisk Johannes døberen, som Jesus delte året med. Jesus fik første halvår – Johannes fik andet halvår. …Eller er det omvendt – hvem ved? Men okay, så er det religion… Men danskerne er jo ikke specialt religiøse, eller hvad?

4. Blandingen af Øl og Ild
Det er nok dét jeg hælder mest til. Danskernes trang til at sætte ild på et stort bål, mens vi drikker øl. Det kan jeg forstå. Og så er det jo bedst at få det til at se ud som om vi er kunturelle samtidig – og det er vi vel. For det ligger jo i danskernes kultur at drikke øl og hygge sig. Og er der noget mere hyggeligt, end at drikke øl og se på bål? Det tror jeg nok der er – bare ikke i aften.

:-)

Ha’ en god Sankt Hans Aften! 

Som lovet et billede fra det rigtige Bloksbjerg (Brocken, Hartzen) – Hold kæft, hvor er det koldt på toppen!

Kategorier: Magic

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.