Søndag var jeg inde og se Asterix og vikingerne som jo, blandt andre, er tegnet af et par danskere. Jeg må desværre sige, at jeg var en smule skuffet. Der var ikke ret meget gang i den, og der var ikke ret mange scener, der var morsomme…. Om det er mig, der langt om længe er blevet for gammel til Asterix, ved jeg ikke. Jeg tror det ikke. Jeg tror måske bare ikke filmen var rettet på mig. Der sad flere børn i salen, og morede sig bekosteligt, og det er måske dem filmen mest henvender sig til – jeg husker tegneserie som værende meget bedre – men jeg har endnu ikke fået kigget på den igen.
Jeg synes – uden at have noget særlig forstand på det – at tegnerne havde ramt den “rigtige” Asterix-stemning ret godt! Det skal de have. Filmen var flot og figurerne lignede sig selv – rigtig flot!
Stemmerne skuffer mig gang på gang. Jeg har åbenbart set en af de gamle film, hvor en eller anden (og jeg ved naturligvis ikke hvem) havde indtalt Obelix’ stemme, og dét er efter min mening den eneste rigtige Obelix stemme – det er der nok ikke nogen der kan hamle op med. Jeg synes til gengæld Asterix’ stemme var rigtig god – også selv om jeg stadig er helt tosset med Ove Sprogø om Asterix! Ham den nye Asterix var fin.
Alt i alt, var jeg nok lidt skuffet… Det var da en okay film, men så heller ikke mere. Og når nu, som jeg, har set de gamle Asterix-film tæt ved 100 gange, er det med en vis nostalgi, at man zoomer ind på den lille gæve gallerby… Jeg tror bare jeg holder mig til tegneserierne i fremtiden.
Og nå ja, det humoristiske indslag med den samtidsrelevante due, “SMS”, faldt helt ved siden af… Den var der da ingen der syntes var sjov! Hvad var nu det?!
0 Kommentarer