Mit morgenritual blev brudt her til morgen, da jeg i min Zombie-Mode skulle til at lave kaffe til at tage med på læsesalen. Bøtten var tom! Ingen kaffe!
Jeg kan godt huske nu, at jeg lagde mærke til, at jeg tog det sidste i går morges, men jeg har åbenbart glemt at købe noget nyt. Så da jeg kom op på uni, måtte jeg pænt vente 30 min. på at kantinen åbnede kl. 8. Heldigvis var jeg på cykel i dag, så jeg var faktisk ved at blive frisk, da jeg nåede herop, men alligevel…. Det er hårdt på den måde at blive hevet ud af sin rytme så tidligt…
Men jeg klarede den – jeg har lige hentet min 2. kop, så jeg har ikke engang drukket så meget som jeg plejer, og det skulle jo også være sundt… Men jeg må alligevel hellere lige se at få hentet en pose når der nu skal handles alligevel.
0 Kommentarer