Ja, ikke mindre end otte myggestik blev jeg udsat for forrige nat! Jeg synes at være typen, der bliver bidt af myg, hvis de findes inden for en radius af noget der ligner Nordeuropa… Det har ellers ikke været slemt med myg i år, synes jeg. Jeg har haft ganske få problemer med dem i løbet af “sommeren”, de mente nok lige de ville slutte sæsonen af med glans. Een enkelt myg i vores soveværelse vækkede mig ved at stikke mig først tre steder på ryggen, tre steder på højre arm, et på venstre arm og et på venstre hånd! Så kunne jeg ligge og klø indtil jeg vågnede.
Da jeg først vågnede kunne jeg ikke falde i søvn igen fordi hver gang jeg slukkede lyset, kom myggen flyvende og gjorde opmærksom på, at den stadig havde kræfter til at suge mere af mit sparsomme blod! Jeg jagede den i tre omgange i løbet af natten, men det lykkedes den at slippe væk gang på gang.
Det lykkedes mig dog at falde i søvn velvidende, at myggen stadig var i live og på krigsstien. I løbet af dagen i går, fandt jeg så den fede mætte myg siddende på loftet, og så gik den vilde jagt igen. Denne gang havde jeg fordelen! Denne gang var det myggen, der sov og fordøjede mit dyrbare blod og mig, der introducerede et gammelt nummer af “Chili” til dens ryg! Hahaha!!
Så kan den lære det!
… og jeg kan gå og klø resten af ugen
0 Kommentarer