Jeg har fået mig en Amazon Echo, som huser Alexa, som hjælper til i køkkenet. Hun kan tænde for lys, føje ting til indkøbslisten (ad lidt IFTTT-omveje), fortælle om vejret og meget meget mere. Bl.a. kan hun spille musik. Eller det kunne hun, for man skal have Spotify Premium (eller et par andre tjenester, jeg ikke kender), og det koster 99,- /md. Dét betaler jeg i forvejen for mit Apple Music-abonnement, så nu vil jeg ikke betale for Spotify mere, og jeg har afmeldt mit abonnement på hjemmesiden. Dét er Spotify tilsyneladende kede af, så de har (eller deres computer har) lavet en Playliste til mig, der skal få et smil på mine læber, og måske genoverveje tjenesten i fremtiden. Se lige, hvad de har fundet på:

Kækt farvel fra Spotify: If You Leave Us Now, You’ll Take Away The Biggest Part of Us…

Det er da sjovt!

Jeg synes, det er en kæk måde at sige “Farvel (og forhåbentlig på gensyn)” på.

Amazon Echo virker som en Bluetooth-højttaler ud over sin funktion som digital assistent, så jeg kan stadig spille musik i køkkenet. Hvis penge ikke var et issue, ville jeg gerne betale de 99,- for bekvemmeligheden ved bare at kunne tale til Alexa. Men penge er et issue, så det bliver ikke lige med det første, at jeg skal have to streaming-abonnementer.

Jeg kan godt forstå, at de forskellige tjenester gerne vil holde på sit og sine, men det bliver jo bare på bekostning af noget bekvemmelighed, som for mange forbrugere efterhånden også er meget værd, og når nu Apple ikke vil sælge Homepods i Danmark, må man jo prøve hos konkurrenten.

Der er vist også noget med, Sonos har nogle smartspeakers, men jeg ved ikke, hvem de er bundet op på. Måske skal det være næste eksperiment, indtil Apple sender Homepod til os alle sammen.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: