Den 27. marts havde Apple inviteret (ikke mig!) til Apple-event. Fokus denne gang var meget klart på undervisning, men der blev også plads til en enkelt hardware-nyhed. Det er den, der har mest interesse for den almindelige forbruger.

Det der kom ud af eventen var en 9,7” iPad med Apple Pencil-understøttelse. Og så nogle fine videoer om enkelte skoler med børn, der er glade og får alverden ud af iPads.

Skærmklip fra apple.dk

Den nye iPad med Apple Pencil-support

Et par ting stiller jeg mig skeptisk overfor (ift. hardware – ift. det didaktiske og pædagogiske har jeg et par andre forbehold, men det hører til et andet sted. Måske kommer der en post ud af det en dag.):

  1. Skærmen. Opløsning, størrelse osv. er så vidt jeg kan vurdere rigtig fin. Det er efterhånden så vilde opløsninger og farver, at det ikke kan gøre den store forskel. Dét, jeg tænker, gør en forskel, er at skærmen ikke er lamineret på samme måde som iPad Pro. Der vil derfor være et ganske lille mellemrum mellem trykfladen og det område, grafikken vises på. Jeg ved af gode grunde ikke, hvordan det føles, men jeg forestiller mig, at det vil gøre noget negativt ved den fede oplevelse det er at bruge Pencil på en iPad pro – og det er da ærgerligt.
    • Og så ved jeg ikke helt, om det er her, det hører hjemme. Men der er ikke Pro-Motion på den nye iPad. Og måske betyder det noget ift. latenshastigheden på pencil. Går det langsommere end de 20 ms, kan jeg forestille mig, at dét også er med til at gøre oplevelsen mindre god. Det kan også være, det slet ikke har noget med hinanden at gøre, så der er samme lave latenshastighed på Apple Pencil på den nye iPad som på iPad Pro, og så er det altså en fornøjelse! (hvis nogen læsser med, kan man jo lige give et kald i kommentaren).
    • En anden ting, jeg ville savne er True Tone. Dét er altså en dejlig feature! Underligt at det ikke også er med på den nye, men det er det altså ikke.
  2. Ingen smart connector. Den er der simpelthen ikke på den nye iPad. Jeg bruger mit smart-Keyboard-cover temmelig meget, så jeg ville komme til at savne at kunne skrive på et fysisk tastatur, hvis jeg skulle gå ‘tilbage’ i model… Der er selvfølgelig lige dét, at den nye iPad er 9,7” og ikke 10,5”, så der vil være noget med størrelsen på sådan et tastatur, der ikke vil være det samme. Og det kan godt være, at det så faktisk ikke er at fortrække at have et Smart-Keyboard-Cover, men at software-tastaturet er tilstrækkeligt. Og så kan man jo altid tilslutte et Bluetooth-keyboard, hvis man skal skrive mere.

Det er for så vidt de eneste to anker, eller forbehold, jeg kan have overfor den nye iPad. Jeg går ikke så meget op i, om de har den nyeste eller den næst-nyeste processor (den har den næstnyeste, og ikke den nyeste!) For de seneste par generationer er ret kraftige! Og måske kan man sige, at det ikke gør så meget, hvis den alligevel skal skiftes ud efter tre år – det skal den sikkert i undervisningsøjemed.

Det var hardwaren. Det er fint med et billigere alternativ til iPad Pro. 

cnet.com

Ny iPad med Apple Pencil-understøttelse og en opdatering af iWork-pakken er det største nyt for almindelige forbrugere.

 

Også på Software-siden var der nogle opdateringer. Mest interessant for mig var Apples iWork-pakke, der har fået en overhaling, og som nu kan bruges med Apple Pencil. Det var på tide! Det er egentlig underligt, at det ikke er kommet tidligere. Microsoft var med helt fra starten – de var sågar en del af Keynote-præsentationen. Nå men bedre sent end aldrig, ikke? Det er stadig i Beta, men det ser også meget smart ud. Man kan annotere dokumenter på ordniveau, og så forbliver annotationen knyttet til netop dét ord, hvis man tilføjer mere tekst inden. Det ser ret smart ud.

Derudover var der en masse til håndtering af klasser og materiale til undervisning. Der blev også præsenteret en API til undervisningssoftwaren, så 3. part kan lave integrerede apps til Apples undervisningsdel.

Det er ikke så interessant for mig som enkeltperson, men det er da fedt at se, at Apple tager undervisningssektoren seriøst. Google sidder på en stor del af it-løsningerne i USA, men jeg har på fornemmelsen, at Apple er slået igennem i større grad i Europa. Dét område de helt forsømmer er backend. Det er stadig Microsoft og Google, der sidder på den del. Og de sidder godt. Apple har slet ikke en backend-løsning. Men de producerer og leverer jo ret lækre produkter, og der er væsentlig færre fejl på iPads end fx Chrombooks (har jeg hørt/læst et eller andet sted på nettet). Så måske er der plads til at Apple udvider i den retning i fremtiden. Måske er de godt tilfreds med den fordeling, de er del af nu – hvem ved. Det er mange år siden (2012) Apple sidst holdt en Education-event. Måske skal der gå yderligere 6 år, inden vi ser mere undervisning fra Apple, og måske er dette næste skridt på Apples rejse ind på Education-markedet.

 

[mangler korrekturlæsning!]


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.