I dag var turen som vikar så kommet til en 6. klasse, der skulle have matematik. Endnu en gang var jeg blank, for matematik er bestemt ikke min stærke side – det har aldrig interesseret mig, og derfor er jeg aldrig blevet ret god til det.

Men jeg kunne nu alligevel huske mere, end jeg regnede med. Læreren, hvis plads jeg udfyldte, havde lavet nogle regneopgaver til os, som vi kunne fordrive tiden med. Det drejede sig bl.a. om ligninger:Y=2x+1

Jeg måtte helt tilbage til 9. klasse for at finde noget frem jeg kunne bruge, men da jeg først kom i gang, gik det faktisk udemærket. Ligningerne skulle ende i et koordinatsystem, hvor man skulle tegne de rette linjer ind – og lige præcis på dette punkt kunne jeg hente viden tilbage fra min 9. klasse eksamen, hvor jeg – tro det eller ej – fik 9 i netop dette!

Så jeg kunne tage hjem i dag med humøret i top, efter at have lært nogle 6. klasseselever noget nyt, og samtidig fundet tilbage til noget i min hukommelse, som jeg forlængst troede var glemt og borte.

:-)

Når det er sagt, skal jeg nok passe lidt mere på, hvis jeg skal ret meget højere op i klasserne – i hvert fald, hvis jeg skal have matematik 

Categories: Magic

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: