Endelig!

Efter flere dages søgning, har jeg fundet frem til det perfekte program til morgenvækning. Men først lidt historie:

Jeg har haft et problem med vækkeuret i min mobiltelefon (Ericsson t-68i), fordi jeg simpelthen ikke kan finde en ‘melodi’ der passer mig. De er enten for meget eller for lidt om morgenen, og det var jeg ved at være træt af. Så slog det mig, at jeg tidligere har haft mit anlæg til at spille musik for mig om morgenen, og jeg blev sikker på, at det lige var hvad jeg manglede. Problemet er bare, at nu står anlægget i stuen og vi sover i soveværelset, så den løsning var ikke umiddelbart god… Så var det, at jeg kom i tanke om, at OSX har indbygget ‘timer’, således at computeren kan vågne fra ‘Sleep’ eller tænde, hvis den er slukket. Dét i kombination med Automator, som følger med den nye verson af OSX (den såkaldte ‘Tiger’) kan så starte computeren og derefter starte iTunes som så kan spille.

Men! Det betyder så, at jeg skal have slukket computeren om aftenen, og det er vi jo ikke så meget for. Så søgte jeg en del på internettet efter et Script der kan starte det uden at jeg skal genstarte… Jeg kunne ikke finde noget der ville virke ordentligt, men i min søgen faldt jeg over:

iTuneSleep

:-D

Og det program er intet mindre end genialt! Det kan starte fra ‘Sleep’. Det kan fade musikken igang, så man ikke vågner med et chock. Det kan vælge playlist på forhånd, så man vågner til det man gerne vil. Alt hvad man har brug for!!! 

:-D

Så hvis du har mac og gerne vil vækkes af musik, kan det kun gå for langsomt med at downloade det. Det er gratis, og det er for enden af linket ovenfor! 

Enjoy…

Categories: Magic

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: